Roche-topchef: Big Pharma har brug for Big Data - og omvendt

Roche kastede tidligere på året sin kærlighed det amerikanske genselskab Foundation Medicine, og ifølge selskabets adm. direktør vil man sandsynligvis se flere af den slags partnerskaber i fremtiden.
Foto: Roche
Foto: Roche

Skræddersyet medicin kommer med tiden til at fylde mere og mere, og netop derfor har Big Pharma brug for Big Data, men det gælder også den anden vej rundt. Nogenlunde sådan lyder det fra Severin Schwan, adm. direktør i den schweiziske medicinalkoncern Roche, i et interview med mediet Nikkai Asian Review.

"Én ting er sikkert. Selskaber som Google, IBM, SAP etc. - de er alle interesserede i healthcare. De har alle divisioner inden for området. De satser alle sammen på det. Jeg vil sige, at det, principielt, kan komme alle til gode. Disse IT-selskaber har en masse evner inden for digitalisering og analyse af data. Inden for analyse af data har de en masse værktøjer, algoritmer etc. Men de mangler den medicinske viden, forståelsen for biologien. De kan ikke stille de rigtige spørgsmål. De kan programmere, men de ved ikke, hvad de skal programmere. Det er her, jeg tror, det hele kan falde på plads. Derfor tror jeg også, at vi vil se flere partnerskaber i fremtiden," siger Severin Schwan i interviewet med mediet.

Har selv brugt milliarder

Roche viste selv tidligere på året, at man mener det alvorligt. Tilbage i januar 2015 købte Roche omkring 56,3 pct. af det amerikanske selskab Foundation Medicin, et genanalyseselskab, for cirka 4,92 mia. kr., mens man brugte yderligere 1,57 mia. på 5 mio. nyudstedte aktier i selskabet - altså i alt 6,49 mia. kr.

Partnerskabet omfatter derudover et omfattende og minimum femårigt F&U-samarbejde med potentiale for finansiering på mere end 945 mio. kr. fra Roches side til at fremskynde Foundation Medicines produktudvikling til at optimere behandlinger for onkologiske patienter, og bedre design og forståelse af resultaterne af kliniske forsøg baseret på molekylær information.

 Roche køber milliardandel af genselskab

 Danske: Nu tror folk på ny og bedre medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også