Britiske kræftpatienter må undvære dyr medicin

Den britiske sygesikring vil ikke længere betale for to midler mod cancer, fordi medicinen er for dyr. Det viser en ny undersøgelse.
Foto: Bo Svane/POLFOTO/arkiv
Foto: Bo Svane/POLFOTO/arkiv

Medicinalindustrien er under hårdt pres fra flere sider efter, at Turing-sagen har sat gang i debatten om dyre medicinpriser. Nu slæber en ny engelsk undersøgelse yderligere brænde til bålet.

The Guardian skriver onsdag, at britiske cancerpatienter må undvære livsforlængende medicin, fordi prisen er for høj til at blive dækket af sygesikringen. Det sker til trods for, at medicinen er billig at producere og er tilgængelig til langt lavere priser i andre lande.

Konkret drejer det sig om to midler mod cancer, som den britiske sygesikring, NHS, ikke længere vil betale for.

Det ene er et middel mod brystcancer, lapatinib. Det koster cirka 360.000 kr. om året per patient i England mod cirka 181.200 kr. i Thailand. Det andet er et middel mod leukæmi, dasatinib. Det koster cirka 344.000 kr. om året per patient i England mod 157.000 kr. i Brasilien.

Andrew Hill fra Liverpool University står bag undersøgelsen, og han undrer sig over, at de britiske priser er mere end dobbelt så høje som i andre lande. Forskeren opfordrer derfor industrien til at sænke sine priser til gavn for de britiske cancerpatienter.

"Medicinalselskaber, som har udviklet de her midler, tjener enorme overskud hvert eneste år, så de har råd til at sælge deres medicin billigere,"siger han til The Guardian og fortsætter:

"Hovedparten af medicinalselskabernes omkostninger går til reklamer og marketing og ikke til R&D (research & development, red.), som de ellers hævder. Derfor er det sædvanlige argument om, at de høje medicinpriser er nødvendige for at betale for de høje R&D-omkostninger svær at forsvare".

 Medicinalchef trækker i land efter prisstigning på 5500 pct.

 Clinton foreslår medicin-loft på 250 dollar om måneden

 Rebien: For tidligt at forholde sig til Clintons forslag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også