MedWatch

Clinton foreslår medicin-loft på 250 dollar om måneden

Hillary Clinton sætter nu tal på, hvad patienter med kroniske og alvorlige sundhedsproblemer højest må betale om måneden, hvis hun får mulighed for at bestemme.

Foto: Charlie Neibergall

Demokraternes præsidentkandidat Hillary Rodham Clinton foreslår, at patienter med kroniske og alvorlige sundhedsproblemer højest skal hive 250 dollar op ad egen lomme om måneden for at betale lægeordineret medicin.

Udgiftsloftet er led i Hillary Clintons plan, som i nogle medier er blevet omtalt som "Clintons war on high drug prices".

På den måde kan de - ifølge hende - alt for høje medicinpriser i USA modvirkes. Det skriver Washington Post.

Præsidentkandidaten har planer om at debattere receptpligtig medicin til et debatmøde i Des Moines, Iowa. Og nogle af detaljerne for hendes argumenter er blevet videregivet af hendes kampagnefolk forud for mødet.

Præsidentkandidat selv varslede mandag på Twitter om hendes kamp mod de høje priser på receptpligtig medicin.

Tweetet kom sammen med henvisningen til en artikel på The New York Times med en række eksempler på biotekselskaber, der har opkøbt forskellige former for medicin for derefter at skrue priserne voldsomt i vejret.

Et eksempel i artiklen omhandler det 62-årige lægemiddel Daraprim, som ifølge The New York Times er en standardbehandling af livstruende infektionssygdomme som eksempelvis HIV.

Midlet blev i august opkøbt af biotekselskabet Turing Pharmaceuticals, som med det samme løftede prisen for en tablet fra 13,50 dollar til 750 dollar - svarende til en prisstigning på mere end 5000 pct. Det betyder samtidig årlige omkostninger på flere hundrede tusinder dollar for nogle patienter, skrev The New York Times.

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier