Biotekselskab fejler med fedtlevermiddel

Endnu et selskab må bukke ud af kapløbet om at udvikle et lægemiddel til behandling af fedtlever - et område, som Novo Nordisk overvejer at gå ind i.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det amerikanske biotekselskab Raptor Pharmaceuticals dropper ifølge FierceBiotech udviklingen af dets lægemiddelkandidat til behandling af nonalkoholisk fedtlever, efter at det fejlede i et fase 2b-studie.

I et forsøg på 169 børn med nonalkoholisk fedtlever (NASH) opnåede Raptors tabletbehandling, RP103, ikke det primære endepunkt i forhold til at forbedre symptomer uden forværring af arvævsdannelse.

Dermed følger selskabet La Jolla Pharmaceutical trop. Dette selskab droppede tilbage i maj også ud af kapløbet om udviklingen af et lægemiddel til denne sygdom - et område, som Novo Nordisk lidt tilfældigt måske også er på vej ind på.

I foråret kom der fase 2-data fra uafhængige forskere, der viste, at Novo Nordisk måske på sigt kan komme ind på det potentielt 30 mia. dollars store NASH-marked med selskabets GLP-1-analog Victoza.

Novo Nordisk overvejer i øjeblikket, om man selv skal gå videre med kandidaten inden for dette område. Men i så fald skal man altså ikke umiddelbart bekymre sig om de to amerikanske biotekselskaber. La Jolla Pharmaceutical valgte i sin tid på baggrund af feedback fra de amerikanske myndigheder, FDA, at prøve at udlicensere dets lægemiddelkandidat til et selskab med større finansielle muskler.

 Danske Capital: Boehringer-nyhed bekræfter kapløb på Novo-område

 Novos "nye" milliardpotentiale udfordres af Boehringer

 Novo nærstuderer eksterne data

 Biotekselskab dropper fedtleverprojekt

 Fedt i leveren kan blive nyt guldområde for Novo 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også