Dansk sundhedsindustri taber skridt i Europa

De danske life science-virksomheders andel af det europæiske marked er faldende, men eksporten til resten af verden opvejer faldet, og det er især to markeder, der driver det.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er en velkendt sang, at det europæiske marked for sundhedsydelser i disse år udviser lav vækst, mens det amerikanske og kinesiske udviser markant højere vækstrater, og dette afspejles ifølge Berlingske Business i forstærket grad for de danske life science-virksomheder.

For tal fra Dansk Industri (DI) viser, at de danske selskabers markedsandel i Europa er faldet fra 1,8 pct. i 2000 til 1,4 pct. i 2014. Samtidig er eksporten til resten af verden dog steget med i gennemsnit 12,4 pct. om året siden 2009, hvor det ifølge DI især er eksporten til USA og Kina, der stiger kraftigt.

Mere end hver fjerde danske eksportkrone i sundhedsindustrien stammer således fra disse to markeder.

Dette skifte fra Europa til USA var i øvrigt også noget, som Lundbeck-topchef Kåre Schultz påpegede, da selskabet i august fremlagde halvårsregnskab og et massivt restruktureringsprogram.

"Vi har et stort skifte mellem faldende omsætning på gamle produkter og stigende omsætning fra nye produkter, samt et stort geografisk skifte mellem en kraftigt stigende omsætning i USA og en faldende omsætning i Europa,” sagde Kåre Schultz han således dengang.

 Lægemidler trækker den danske eksportvækst til USA

 Svensk NGO: Danmark har EU's tredjebedste sundhedssystem 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også