Analytiker: Det vigtigste venter forude for Zealand

Et sløvt salg skal hjælpes af vigtige, kommende data, påpeger Nordea-analytiker i relation til Zealand Pharmas halvårsregnskab.
Af RITZAU FINANS

Zealand Pharma kom ud af andet kvartal med en opjustering af helårsforventningerne, men det vigtigste ligger fortsat forude, mener Nordeas analytiker Michael Novod.

"Der er tale om en lille opjustering, kun baseret på valuta. De guider fortsat kun på milepælsbetalinger, men ikke på royalties," siger Michael Novod til Ritzau Finans.

Zealand Pharma har opjusteret forventningerne til milepælsbetalinger til 155 mio. kr. mod tidligere 140 mio. kr.

Det vigtigste er dog fortsat salget af Lyxumia, som hverken Zealand Pharma eller Sanofi har offentliggjort konkrete forventninger til endnu. Zealand Pharma forventer dog en stigning i det globale salg af lægemidlet.

"Der er ingen tvivl om, at salget af Lyxumia er sløvt, da der er væsentlig konkurrence på GLP-1-markedet både i Japan og Europa. Det vigtigste er fortsat at få mere fart på salget af Lyxumia," siger Michael Novod.

Den vigtigste begivenhed ligger fortsat forude, mener Michael Novod, da den mest effektive måde at få fart i salget på vil være ved hjælp af nye behandlinger, nærmere bestemt kombinationsbehandlingen Lixilan. Senere i kvartalet offentliggør Zealand Pharma samlede data for fase 3-studier af Lixilan-L og Lixilan-O, som vil afgøre, om Sanofi vil være i stand til at indsende registreringsansøgninger for Lixilan i USA og Europa i henholdsvis 4. kvartal af 2015 og 1. kvartal af 2016.

"Det vigtigste er fortsat data for kombinationsbehandling til patienter med type 2-diabetes, hvor de skal bruge positive data for at kunne indsende en registreringsansøgning," fortæller Michael Novod.

Lixilan består af Zealands GLP-1-middel Lyxumia og Sanofis insulin Lantus.

 Zealand ud med forventet underskud

 Mere end fordobling til Zealand Pharma

 Zealand opnår positive fase 1-data

 Zealand-chef glæder sig over roligt kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også