Mere end fordobling til Zealand Pharma

Det danske biotekselskab Zealand Pharmas diabetesmiddel Lyxumia, som sælges af den franske partner Sanofi, steg markant i andet kvartal. Og samtidig bekræftes afgørende ansøgning.
Af RITZAU FINANS

Salget af Lyxumia, der er en såkaldt GLP-1'er, som gives til diabetespatienter, lød på 10 mio. euro i kvartalet, hvilket var en fremgang på 50 pct. organisk og 66,4 pct. rapporteret.

Sanofi bekræfter desuden, at en registreringsansøgning for Lyxumia er indsendt til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, i slutningen af juli.

Ud af salget på 10 mio. euro modtager Zealand Pharma 7,1 mio. kr., oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

"Det glæder os meget at se den fortsatte fremgang for Lyxumia. Zealands licensindtægter vokser med udgangspunkt i stigende salg af produktet uden for USA, og Sanofis indlevering af en ansøgning om godkendelse i USA er særlig vigtig," siger Britt Meelby Jensen, topchef i Zealand Pharma, i meddelelsen.

 Analytiker: Novo har det bedste produkt, men...

 Afgørende studie i mål for Zealand

 Sanofi sender ansøgning for Lyxumia om få uger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også