Amerikansk kræftnetværk på vej med cost/benefit-redskab

Den mest indflydelsesrige kilde til amerikanske onkologiske behandlingsretningslinjer vil for første gang tilbyde et redskab til at vurdere omkostninger og fordele ved tilgængelige kræftbehandlinger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den glohede debat om stigende medicinpriser og en potentiel prioritering af anvendelsen af de stadigt dyrere kræftbehandlinger ser ikke ud til at aftage foreløbigt, hverken herhjemme eller i andre steder af verden.

I USA er The National Comprehensive Cancer Network (NCCN), som er den mest indflydelsesrige kilde til amerikanske onkologiske behandlingsretningslinjer, nu ifølge Reuters på vej med et redskab til at vurdere omkostninger og fordele ved tilgængelige kræftbehandlinger.

De læger, som udvikler redskabets måleparametre, forventer, at det vil flytte efterspørgslen væk fra mindre effektive behandlinger, og dermed påvirke priserne, som selskaberne bag er i stand til at tage. The NCCN Scale vil benytte sig af en score på op til fem point for hver af fem følgende parametre; pris, effektivitet, sikkerhed, kvalitet og sammenhæng i de kliniske data.

NCCN, der er en alliance af af 26 kræftcentre i USA, forventer, at redskabet vil være klar til lancering i midten af oktober. I første omgang vil man vurdere lægemidler, der anvendes til behandling af myelomatose og kronisk myeloid leukæmi. Lignende retningslinjer forventes for de fleste andre former for kræft ved udgangen af 2016.

 Regioner opgiver krav om hårdere prioritering

 Cancercocktails lægger pres på medicinpriserne

 Sundhedsminister: Der skal være råd til ny medicin

 Alternativet vil presse priser på medicin

 Ulla Astman: Stadig lang vej for pris i prioritering

 Radikal ordfører: Nødt til at tage diskussion om prisprioritering  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også