Biotek-stifter i bitter kamp mod sit tidligere selskab

Anklagerne flyver frem og tilbage i en spektakulær sag mellem et børsnoteret biotekselskab og selskabets stifter. Centralt står en kuldsejlet hedgefond, 70 mio. dollars og vrede investorer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Navnet Martin Shkreli siger måske ikke så mange det helt store, men det kan det måske komme til. Han er nemlig centrum i en særdeles speget sag mellem ham selv og det børsnoterede biotekselskab Retrophin, der forsøger at udvikle lægemidler mod sjældne sygdomme.

Selskabet har anklaget Martin Shkreli, der tidligere har været adm. direktør i selskabet, for at have stiftet det med det ene formål at kunne børsnotere det, så han kunne tilbyde aktier til en række særdeles utilfredse investorer, som han havde fået på nakken efter at have stået i spidsen for en mindre, og kuldsejlet, hedgefond.

Martin Shkreli har afvist alle anklager, og nu har han ifølge Bloomberg krævet at få 70 mio. dollars i kompensation fra Retrophin på grund af et ødelagt image som følge af sagen.

Ifølge Retrophin skulle han tilbage i 2014 have brugt både en del af selskabets penge og aktier til at indgå forlig for at undgå en række søgsmål fra investorer i MSMB Capital - den hedgefond, som han tidligere stod i spidsen for og som altså ikke just gik efter planen.

Læs historierne fra Bloomberg her og her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også