Novartis-blockbuster kædes igen sammen med sjælden sygdom

For tredje gang er der opdaget en alvorlig hjerneinfektion hos en patient, der har brugt Novartis-midlet Gilenya.
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/

Der følger muligvis ting i halen på et Novartis-middel, som selskabet bestemt ikke havde håbet.

For tredje gang har man nemlig registreret en alvorlig bivirkning ved midlet Gilenya til behandling af relapserende multipel sklerose (RMS).

Det skriver BioSpace.

Det er således blevet opdaget, at en ny patient, der brugte midlet mod sygdommen, har fået hjerneinfektionen kaldet progressiv multifokal leukoencefalopati - eller bare PML. Patienten havde i forvejen en historik med tarmkræft samt den inflammatoriske tarmlidelse Chrons sygdom.

Ifølge Novartis er sagen blevet rapporteret til de rette myndigheder, og det schweiziske selskab påpeger i øvrigt, at mere end 125.000 patienter er blevet behandlet med Gilenya.

De tidligere tilfælde af patienter med MS, der har udviklet PML efter brug af Gilenya, blev fundet tilbage i 2013 og i marts 2015. Sidstnævnte efter at have brugt midlet i mere end fire år. 

I 2014 solgte Gilenya for 2,9 mia. dollars.

 Novartis indgår milliardpagt

 FDA skærper label på Novartis' sklerosemiddel

 Novartis sender tre håb til engelsk startup

 Novartis søger om udvidet brug af Genmabs Arzerra i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også