Novartis sender tre håb til engelsk startup
![Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7398278.ece/ALTERNATES/schema-16_9/POLFOTO_4495693.jpg)
Tre eksperimentelle lægemiddelkandidater passede ikke ind hos medicinalkoncernen Novartis, som derfor sender dem videre til et nyt engelsk selskab.
Det skriver FierceBiotech.
Det er det velpolstrede selskab Mereo, der skal fortsætte udviklingen på kandidaterne. Mereo er et London-baseret selskab, der starter op med 119 mio. dollars i ryggen fra forskellige investorer, der blandt andre tæller den anerkendte biotekinvestor og hedgefondmanager Neil Woodford.
Til gengæld for de tre kandidater får Novartis en aktieandel i Mereo, mens man i øvrigt har lovet at hjælpe med finansiering, hvis Mereo skulle få brug for flere penge i fremtiden.
"Vi tror, at ved at få kvalitetsaktiver fra Novartis og samtidig have betydelig finansiering, så har vi lagt grundstenene for en succesfuld biofarmaceutisk virksomhed," udtaler Denise Scots-Knight, CEO i Mereo.
De tre kandidater, Mereo får fra Novartis, er:
- BPS-804: Et antistof mod den sjældne genetiske knoglesygdom osteogenesis imperfecta.
- BCT-197: Et oralt middel til behandling af lungesygdommen KOL.
- BGS-649: Et testosteron-stof mod Hypogonadotrop hypogonadisme
Britisk biotekselskab slår venturerekord
Hedgefondmanager satser stort på britisk milliardnotering
Novartis søger om udvidet brug af Genmabs Arzerra i USA