Indtjeningen dykker hos Novartis

Den schweiziske medicinalkoncern Novartis må i andet kvartal se driftsresultatet og nettoindtjeningen tage et markant fald, mens dollarkursen også presser toplinjen.
Foto: Dominic Favre/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Dominic Favre/AP/POLFOTO/arkiv

Andet kvartal er fyldt med en lang række minusser for den schweiziske medicinalkoncern Novartis, der også er ansvarlig for at sælge det Genmab-udviklede kræftmiddel Arzerra.

Nettosalget for de fortsættende aktiviteter falder således med 5 pct. i forhold til samme periode sidste år og lander på 12,69 mia. dollars. Tager man højde for valutakurspåvirkninger, der hovedsageligt udgøres af den stærke dollar, så stiger det nøgletal dog med 6 pct. Og dollaren trækker også både driftsresultat og nettoindtjeningen nedad, men disse tals udvikling er dog markant mere negative end salget.

Driftsindtjeningen falder således med hele 28 pct. til 2,28 mia. dollars, og bundlinjen dykker med 32 pct. til 1,86 mia. dollars.

Kigger man på kerneforretningen ser tallene dog noget bedre ud. Her er driftsresultatet "kun" faldet med 7 pct. til 3,59 mia. dollars, mens bundlinjen her falder med 8 pct. til 3,07 mia. dollars.

Novartis fastholder forventningerne til hele 2015 om en midt-encifret vækst i omsætningen for de fortsættende aktiviteter, mens driftsresultatet ventes at levere høj encifret vækst.

Det sker på baggrund af, at man hæver forventningerne til Sandoz-divisionen til høj encifret vækst i omsætningen, mens man sænker forventningerne til Alcon-divisionen til en lav encifret salgsvækst.

 USA kræver milliarderstatning fra Novartis

 Novartis opkøber Novo-selskab

 Novartis leverer stærk indtjening

 Novartis begejstret for Genmab-middel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også