Kinas største forlader børsen
![Foto: Colourbox](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7860529.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Forskning,%2520fors%25C3%25B8g%2520CB.jpg)
WuXi PharmaTech går fra at være børsnoteret til at være privatejet i den nærmeste fremtid.
Det står klart, efter at den største, kinesiske kontraktforskningsvirksomhed ifølge FierceBiotech har sagt ja til et købstilbud fra en række private investorer på 3,3 mia. dollars, 22 mia. kr., som, hvis aktionærerne godkender det, betyder, at selskabet forlader den amerikanske børs i fjerde kvartal.
Bag købstilbuddet står blandt andre WuXis nuværende topchef Ge Li, der også var med til at stifte firmaet i 2000, og den kinesisk-amerikanske investor Ally Bridge Group. Selskabet gik på børsen i 2007.