Lundbeck-middel har udsigt til flad salgskurve i USA

Antidepressivmarkedet i USA har ændret sig over de seneste år, og det betyder ifølge Lundbeck selv, at det nyligt godkendte Rexulti næppe får en raketlancering.
Foto: Lundbeck, PR
Foto: Lundbeck, PR
Af RITZAU FINANS

Medicinalkoncernen Lundbeck skal i samarbejde med den japanske partner Otsuka lancere sit nye skizofreni- og depressionsmiddel Rexulti på det amerikanske marked i august. Men Lundbeck er indstillet på, at salgskurven bliver markant fladere, end selskabet tidligere har oplevet.

Det skriver Børsen.

Det amerikanske marked er oversvømmet med billige kopier, og øget fokus på pris betyder, at alle billigere lægemidler skal testes, inden patienterne rykker til dyrere lægemidler.

"I dagens verden er det en lidt langsommere start i USA, end når man går fem-seks år tilbage i tiden, fordi man skal igennem mange forskellige betalingssystemer. Så det er ingen raketlancering, som folk historisk set har været vant til," siger selskabets koncerndirektør Anders Gersel Pedersen til Børsen.

Selvom koncerndirektøren har positive forventninger til lægemiddelets entre på det amerikanske marked, accepterer han, at der kan gå år, før Rexulti for alvor bliver en profitabel forretning.

"Et af de helt store problemer, man har i mange forretninger i dag, er, at hastigheden, hvormed du kan begynde at indtjene den investering, du har lagt, er langsommere," siger Anders Gersel Pedersen til avisen.

Lundbeck og Otsuka deler indtægterne fra salget af Rexulti, og Lundbecks ambition er, at selskabets egen andel af indtægterne skal runde 5 mia. kr.

 Lundbeck får godkendt milliardhåb i USA

 Her er håbene for det nye år

 Lundbeck er optimistisk omkring milliardhåb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu