Novo stopper Tresiba-salg i Tyskland

Novo Nordisk har valgt at stoppe salget af det langtidsvirkende insulin Tresiba i Tyskland efter kuldsejlede prisforhandlinger.
Foto: Jens Dige/ JP
Foto: Jens Dige/ JP

Novo Nordisks langtidsvirkende insulin Tresiba vil fremover ikke længere blive solgt i Tyskland.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget som følge af prisforhandlinger med GKV-Spitzenverband, den nationale sammenslutning af lovpligtige sygekasser i Tyskland, som ikke førte til et tilfredsstillende resultat for den danske koncern.

”Vi er meget kede af, at det ikke har været muligt at indgå en prisaftale med den tyske sygeforsikring,” udtaler Jakob Riis, koncerndirektør i Novo Nordisk.

Tresiba er lanceret i 30 lande, og salgsstoppet i Tyskland vil ikke have nogen konsekvens for de andre markeder.

”Tresiba tilbyder vigtige fordele for mange mennesker med diabetes, som anerkendt af bl.a. de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA). Alligevel har GKV-Spitzenverband besluttet at fastsætte prisen på niveau med almindelig human insulin, et produkt, som blev lanceret i 1980’erne. Hvis vi skulle acceptere den pris, ville vi undergrave vores evne til at forske i og udvikle innovative lægemidler til behandling af diabetes," udtaler Jakob Riis og tilføjer:

"Det ville ikke være i den bedste interesse for de millioner af diabetikere, som ikke kan opnå en god regulering af deres sygdom med de eksisterende lægemidler. Vi beklager dybt den usikkerhed og de gener, denne situation medfører for de berørte patienter og læger i Tyskland, og vi vil gøre vores yderste for at understøtte dem i processen med at skifte patienterne over til anden insulinbehandling.”

 Novo vil fortsætte forsyning til Grækenland

 Storbank: Novo står til at vinde markedsandele 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også