Medicinalaktier til vejrs

De globale medicinalaktier har givet mange andre aktiegrupper baghjul siden årtusindeskiftet. Det viser en sammenligning fra Danske Invest, der har fokus på fem trends, når de investerer i sundhedssektoren.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De globale medicinalaktier har i den grad givet det brede aktieindeks baghjul de seneste 15 år. Det fremgår af en sammenligning af aktieudviklingen på Danske Invests nye investorsite, kaldet Investorview

”Siden årtusindeskiftet er det globale indeks for sundhedsindustrien, MSCI World Health Care, der blandt andet består af medicinalindustriens største selskaber som Johnson & Johnson, Novartis og Pfizer, steget med 224 procent opgjort i lokal valuta og inklusive udbytter. Til sammenligning har det brede aktieindeks MSCI World opnået en vækst på 74 procent – altså en forskel på 150 procentpoint,” hedder det i en analyse af medicinalindustrien – set med investorøjne.

I en anden artikel giver Danske Invests sektorspecialist, Claus Henrik Johansen fra Danske Capital, sit bud på, hvad der er hans fokus inden for medicinalaktier.

1. Livsforlængende medicin - den globale levealder stiger.

2. Livsstilsmedicin - global vækst øger antallet af personer, der får livsstilssygdomme.

3. Sjældne sygdomme - selskabers aktiekurser kan stige eksplosivt, hvis det lykkes at udvikle et nyt lægemiddel, der kan kurere eller mildne en lidelse, som det hidtil ikke har været muligt at behandle.

4. Forebyg infektionssygdomme - Den 3. februar 2015 påpegede et studie i Journal of the American Medical Association, at infektionssygdomme er den største risiko for genindlæggelser.

5. Kræftbehandling - behandlingsformer udvikles konstant.

 Biotek-boom når nye højder i 2015

 Her er biotekfirmaerne, der boomer i Boston  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også