Anklage: Parkinson-medicin giver afhængighed af sex, spil og shopping

Pfizers lægemiddel mod Parkinson er blevet omdrejningspunktet i en retssag, hvor medicinalselskabet anklages for at skjule lægemidlets afhængighedsbivirkninger.  
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et forlig i et større gruppesøgsmål mod medicinalvirksomheden Pfizer er blevet forsinket ved en australsk føderal domstol.

Det skriver Financial Review.

Det er cirka 172 personer, der står bag det australske gruppesøgsmål, der omhandler Pfizers lægemiddel Cabaser til behandling af rystelser i forbindelse med Parkinson og uro i benene (restless legs syndrome).

Lægemidlet indeholder dopaminagonist som imiterer effekten af dopamin i hjernen, som patienter med Parkinson og uro i benene mangler. Stoffet hjælper til med at kontrollere bevægelserne, men er blevet knyttet sammen med risikoadfærd og afhængihged.

Anklagerne går ud på, at patienterne, efter at have taget Pfizers medicin, udviklede stærke tendenser mod afhængighed af spil, sex og shopping, og at Pfizer ikke tilstrækkeligt har advaret mod bivirkningerne.

Angiveligt skulle flere have spillet hundredetusinder af dollars væk efter at have indtaget medicinen - og det på trods af, at de aldrig har haft problemer med ludomani før.

Allerede i december sidste år foreslog Pfizer at indgå forlig på et ukendt millionbeløb, men patienterne må vente lidt endnu med at få del i pengene, da dommeren i Victoria's Federal Courictorias føderale domstol torsdag nægtede at godkende forliget på grund af manglende revision og information.

 Pfizer vinder første slag i fosterskade-kamp 

 J&J uden skyld i mandebryster  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også