Cannabis-behandling til nyfødte scorer gennembrud

Et britisk biotekselskab har fået tildelt orphan drug-status på et cannabis-middel til børn født uden puls.
Foto: PR
Foto: PR

Britiske GW Pharmaceuticals har fået et gennembrud med et middel baseret på cannabinoider fra cannabisplanten.

Biotekselskabet er nemlig blevet tildels den særdeles eftertragtede orphan drug-status af de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA), skriver GW Pharmaceuticals i en pressemeddelelse.

Statussen er tildelt på et middel med cannabinoider til behandling af nyfødte børn uden puls - såkaldt neonatal hypoksisk iskæmisk encefalopati - der kan forårsage svær hjerneskade.

Orphan drug-status kan tildeles til lægemidler til behandling af sjældne sygdomme, som rammer færre end 200.000 mennesker i USA.

Den specielle status giver virksomhederne, der udvikler produkterne, visse økonomiske fordele, såsom skattefordele, økonomisk støtte til forskning og udvikling og nedsatte gebyrer til registreringsansøgninger.

GW Pharmaceuticals er et selskab, der har slået sig op på netop at udvikle lægemidler på baggrund af marihuana. Selskabet har således kandidater under udvikling mod blandt andet diabetes, kræft, epilepsi og colitis ulcerosa.

 Marihuana-middel halverer epilepsi-anfald

 Cannabismiddel fejler i fase 3

 Britisk selskab satser på marijuana-medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også