Prioriteringsinstitut på dagsordenen hos Danske Regioner

Når Danske Regioner på torsdag holder generalforsamling er prioritering af medicin et punkt på dagsordenen. Forslaget er fremsat af Radikale Venstre, der ønsker et nyt system.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

Debatten om et dansk prioriteringsinstitut til medicin er nu rykket ind i de regionalpolitiske lokaler. På torsdag når Danske Regioner holder generalforsamling er prioritering af medicin nemlig et punkt på dagsordenen. Det skriver Dagens Pharma.

Det er Radikale Venstre, der har fremsat forslag om et nyt system for prioritering af medicin i Danmark.

"De stigende medicinudgifter skærper behovet for prioritering af sundhedsvæsenets midler og specielt udgifterne til medicin. Prioriteringer bør ske på et åbent og oplyst grundlag, der hviler på faglig indsigt samt principper for, hvordan eksperterne skal foretage deres afvejninger og i sidste ende vælge præparater. Dette er også forudsætningen for at inddrage borgerne i en dialog om disse valg," lyder det i forslaget.

De radikale lægger blandt andet vægt på, at regionernes rådgivende organer Koordineringsrådet for ibrug-tagning af sygehusmedicin (KRIS) og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) ikke prioriterer medicin ud fra pris, og at der mangler et system, der gør prioriteringerne mere gennemsigtige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også