Pfizer er reklamejunglens ubestridte konge

Amerikanske Pfizer er suverænt det største dyr i den amerikanske medicinreklamejungle og er med sit milliardforbrug næsten dobbelt så spenderende som nummer 2.
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan

1,4 mia. dollars. Så mange penge brugte Pfizer ifølge Bloomberg News på reklamer i USA i 2014. Den slags forbrug gør medicinalkoncernen til det suverænt største reklamedyr i medicinaljunglen og den syvendestørste af alle selskaber.

Pfizer brugte endvidere 262 mio. dollars mere end året før, og det er den største stigning blandt de store selskabers reklameforbrug. Det er især tv-reklamer, der koster kassen for medicinalgiganten, og her er seks ud af de ni midler, som der bliver brugt flest penge på, fra Pfizer.

Det er blandt andet epilepsimidlet Lyrica, potensmidlet Viagra og blodfortynderen Eliquis, alle med et reklameforbrug på mere end 150 mio. dollars, der optræder i tv-reklamerne. Mens reklameforbruget Lyrica således nærmer sig 200 mio. dollars, brugte Pfizer lige over 150 mio. dollars på Viagra-reklamer.

Alt i alt brugte Pfizer 751,9 mio. dollars på tv-reklamer, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer 2, AbbVie.

 J&J indgår nyt fodboldsponsorat

 Reklame får J&J til at sagsøge GSK

 Diabeteslæger afviser at være i lommen på Novo

 Debat: Lægemidler sælges på kant med loven

 Medicinalselskaber lavere færre reklame-bommerter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også