To eksperimentelle ebolavacciner består sikkerhedstjek

To vacciner mod den dødbringende ebola-virus er ved at blive undersøgt for, hvor sikre og effektive de er, og de første resultater ser lovende ud.
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv
Af Ritzau Finans

To vacciner mod den dødbringende ebola-virus "lader til at være sikre", oplyser USA's nationale sundhedsinstitut (NIH), efter at to eksperimentelle vacciner er blevet testet i Liberia torsdag.

Vaccinerne, der er lavet af henholdsvis GlaxoSmithKline og NewLink Genetics, er ved at blive undersøgt for, hvor sikre og effektive de er.

Flere end 600 personer deltager i forsøgene, der er støttet af USA's allergi- og infektionssygdomsinstitut (Niaid) - en gren af NIH.

På baggrund af de gode resultater skal undersøgelserne formentlig videre til næste fase, hvor flere forsøgspersoner får en af vaccinerne eller en sprøjte med et placebo-middel for at se, hvordan kroppens immunsystem reagerer.

Ebolaepidemien i Vestafrika har hærget i et år. Sygdommen har dræbt over 10.200 mennesker, men i den seneste tid er der registreret markante fald i antallet af smittede.

De hårdest ramte lande er Liberia, Guinea og Sierra Leone. Også her går det den rigtige vej i kampen mod ebola.

Ingen personer bliver forsætligt udsat for den farlige virus. I stedet anses immunforsvarets reaktion på vaccinerne som en godkendt måde at måle vaccinernes effekt på, skulle en person blive smittet med ebola.

"Vi er taknemmelige for de liberiere, der har meldt sig frivilligt til disse vigtige forsøg, og vi er opmuntrede af undersøgelsens resultater," siger Niaid-direktør Anthony Fauci i en skriftlig udtalelse.

"Nu må vi fortsætte fremad med at tilpasse og udvide undersøgelsen, så vi i sidste ende kan afgøre, om disse eksperimentelle vacciner kan beskytte folk mod ebola og derfor kan blive brugt i fremtidige udbrud af ebola," siger han videre.

 Danske Bank ser mulighed for ny ebola-ordre til Bavarian

 Tysk medicinalvirksomhed klar med lyntest til Ebola

 GSK sender Ebola-vaccine til Liberia

 Bavarians ebola-program henter finansiering fra EU-midler

 Afsluttende ebola-tests på trapperne i Vestafrika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også