Afsluttende ebola-tests på trapperne i Vestafrika

Afsluttende studier med eksperimentelle ebola-vacciner sendes inden længe i gang i Vestafrika.
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv

De afsluttende forsøg med eksperimentelle ebola-vacciner bliver sat i gang januar eller februar i de hårdest ramte vestafrikanske lande.

Hvis de afsluttende faser viser sig at være succesfulde, så vil vaccinerne være til rådighed et par måneder efter testernes afslutning. Det oplyser verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Knap 90 eksperter fra vaccineproducenter, reguleringsorganer og sundhedsministerier har netop mødtes i WHO's hovedkvarter for at gennemgå data fra indledende sikkerhedsforsøg og for at færdiggøre planer for de afsluttende studier i Liberia, Sierra Leone og Guinea.

I slutningen af 2014 igangsatte GlaxoSmithKline indledende studier på to vacciner, mens også et samarbejde mellem NewLink Genetics og Merck indledte forsøg med en vaccine. Samtidig har blandt andet Bavarian Nordic sammen med Johnson & Johnson netop indledt et fase 1-forsøg på mennesker med et potentielt middel.

Sierre Leone er det land, der er hårdest ramt af ebola. Derfor forventes de afsluttende forsøg med Ebola-vacciner allerede at blive sat i gang i anden halvdel af januar.

 Medicoselskab får grønt lys til Ebola-udstyr

 Roche sikrer tilladelse fra USA til ebolatest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også