Roche sikrer tilladelse fra USA til ebolatest

Schweiziske Roche har netop fået en tilladelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at udvikle en test til den smitsomme ebolavirus.
Foto: Roche/PR
Foto: Roche/PR
Ritzau Finans

Medicinalselskabet Roche meddelte mandag, at det har sikret sig en nød-tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at udvikle en test for den smitsomme ebolavirus, der i øjeblikket hærger i store dele af Vestafrika. Testen vil kunne hjælpe sundhedsmyndigheder med hurtigere at inddæmme udbrud af sygdommen.

Det skriver Wall Street Journal.

Det schweiziske medicinalselskab har fået tilladelse af sundhedsmyndighederne i USA til at bruge sin LightMix test på patienter med tegn og symptomer på ebolavirussen, og som udviser andre risikofaktorer, såsom rejse til og fra Vestafrika.

"Testen vil gøre sundhedspersonale i stand til at opdage virussen hurtigt og begynde patientbehandlingen så tidligt som muligt," udtaler Roland Diggelman, chef for Roches dianostik-afdeling, ifølge Wall Street Journal.

Testen er fremstillet af det Berlin-baserede selskab Tib Molbiol og distribueres af Roche. Testen kan give svar i løbet af tre timer, men kan kun anvendes i bestemte laboratorier i en begrænset periode under det nuværende udbrud af ebola.

 Ny dansk aktør til kamp mod Ebola

 Bill Gates-støttet alliance i milliardstøtte til Ebola-vacciner

 Mercks Ebola-vaccine render ind i forsinkelse

 Bavarian: Glad for ny interesse om ebolavaccine

 Illumina går ind i Ebola-kampen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også