Tager femcifret antal danskere for gammel medicin?

Ifølge apoteker er der minimum et femcifret antal danskere, som, hvis de tjekkede udløbsdatoen på deres medicin, ville opdage, at den var for gammel. Ifølge apotekeren kan man ikke undgå at udlevere medicin, som patienten ikke kan nå at bruge, hvis man skal leve op til reglerne om substitution. Sundhedsstyrelsen afviser, at det er et stort problem.
Foto: Jacob Ehrbahn/ POLFOTO
Foto: Jacob Ehrbahn/ POLFOTO

Et femcifret antal danskere ville, hvis de tjekkede deres medicinpakke nu, opdage, at de tog for gammel medicin. Sådan lyder påstanden fra apoteker Lars Walmar Lundager, apoteker og ejer af Mariager Apotek og Hadsund Apotek. Årsagen er ifølge ham, at den billigste medicin, som han som følge af lovgivningen er forpligtet til at tilbyde kunderne, i en række tilfælde har en udløbsdato, der gør det umuligt for patienten at nå at bruge medicinen inden udløbsdatoen overskrides.

Sundhedsstyrelsen afviser over for MedWatch, at der er tale om noget stort problem og påpeger, at det er enhver apotekers ansvar ikke at udlevere medicin til kunderne, som de ikke vil kunne nå at bruge.

Blodtryksmedicin som eksempel

Problemet er ifølge Lars Walmar Lundager blandt andet slemt for patienter, der bøvler med for højt blodtryk. Her er det en kendt problemstilling, at der er store compliance-problemer, hvilket betyder, at folk ikke tager deres medicin korrekt, hvilket eksempelvis kan komme til udtryk ved, at patienten simpelthen glemmer at tage en pille eller lignende. Det estimeres, at kun omkring en fjerdedel af den type patienter tager medicinen korrekt.

Som eksempel nævner han, at han for nylig fik leveret et parti af blodtryksmedicinen amlodipin, hvor der var 108 dage til udløb. Pakkerne indeholdt 100 tabletter, hvilket gør, at en række patienter efter hans vurdering vil ende ud med at tage medicinen efter udløbsdato.

Blandt årsagerne til den påstand nævner Lars Walmar Lundager, at en række patienter kun skal have en halv tablet pr. dag, en kunde kan købe to pakker samtidig og dermed få 200 piller, der kun kan holde sig i 108 dage. Kunden har dermed medicin tilbage i den gamle pakning, hvilket jo er ret normalt, samt det faktum, at kunden sandsynligvis ikke er 100 pct. compliant, altså tager medicin som foreskrevet.

Hvis en pakning har 108 dages holdbar, og der er 100 piller i pakken, så giver det selvsagt udfordringer med ovenstående in mente. Problematikken er dog helt åbenlys, hvis en pakke med 100 piller, hvor af der skal tages én, eller sågar for enkelte blot en halv pille, om dagen, bliver leveret med 90 dage til udløb.

”Jeg vil gerne komme med den påstand, at der minimum er et femcifret antal kronikere i Danmark, som, hvis de tjekkede deres medicin, tager noget, der er for gammelt i dag. Folk kigger ikke på datoen – jeg gør det ikke engang selv, når jeg skal tage min benadryl (allergimedicin), selvom jeg udmærket er klar over problemstillingen,” siger Lars Walmar Lundager til MedWatch.

Umiddelbart virker det jo en kende absurd, hvis man som apoteker udleverer medicin, som patienten ikke kan nå at bruge inden udløb - problemet er, at det ifølge Lars Walmar Lundager ikke kan undgås med de nuværende regler. Han gør dog ifølge ham selv alt, hvad der står i hans magt for at gøre opmærksom på det. I den sammenhæng er det i øvrigt vigtigt at påpege, at hverken grossister eller leverandørerne af lægemidler gør noget, der er ulovligt. En grossist må levere et lægemiddel, hvis der er ned til 90 dage til udløb.

Kan ikke bare sende det retur

Når du som apoteker får sendt noget medicin fra grossisterne, som eksempelvis kun har 119 dages holdbarhed tilbage, så kan du vel bare sende det retur og sige, at det vil du ikke have?

”Problemet er, at der også er substitutionsregler. Hvis jeg får noget fra en grossist, som eksempelvis har 119 dage til udløb, så kan jeg godt sende det tilbage og sige, at det gider jeg ikke have. Problemet er, at hvis der er tale om en a-udlevering, altså det billigste i substitutionsgruppen, så skal jeg jo ifølge loven udlevere det, fordi det er det billigste. Jeg kan ikke både sende det tilbage, fordi det er så tæt på udløb, at patienterne vil være i risiko for ikke at kunne bruge det, og så samtidig leve op til substitutionsreglerne,” siger Lars Walmar Lundager og tilføjer:

”Som reglerne er nu, kan jeg risikere at få udleveret et lægemiddel, der kun kan holde sig i 90 dage mere, og som ingen vil kunne nå at bruge."

I Sundhedsstyrelsen påpeger enhedschef, apoteker og medicin, Kim Helleberg Madsen, at man i Danmark har et system, hvor der er konkurrence hver 14. dag mellem de virksomheder, der har mulighed for at konkurrere på forskellige typer medicin, og at reglerne i udgangspunktet betyder, at det billigste præparat vinder markedet.

”Man kan komme i den situation, at en virksomhed har et parti af et lægemiddel, som er tæt på udløbsdatoen, og så sætter man prisen lavt for at vinde markedet og for at kunne komme af med lægemidlet, om man så må sige,” siger Kim Helleberg Madsen til MedWatch og tilføjer:

”Det betyder, at apotekerne kan stå med nogle lægemidler, som er tæt på udløbsdato. Apotekerne skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udlevering og salg af lægemidler. Ifølge apotekerloven har de pligt til at informere om lægemidler, herunder om anvendelsen af lægemidler,” siger enhedschefen.

Det er apotekernes ansvar

Ifølge Kim Helleberg Madsen er det apotekernes opgave at tage bestik af de præparater, de sælger, og samtidig skal de sikre, at kunden kan nå at bruge lægemidlet, inden holdbarhedstiden er overskredet.

"Derfor er det ikke i orden, hvis et apotek udleverer medicin, hvor man godt ved, at holdbarhedstiden bliver overskredet, inden patienten når at bruge det,” siger han.

Som jeg har forstået Sundhedsstyrelsen, så er det dit ansvar, at du ikke udleverer noget medicin, som patienten ikke kan nå at bruge?

”Ja, det kan de godt sige, men så kan jeg jo sige, at det også er mit ansvar at udlevere det billigste. Og jeg kan ikke gøre begge ting. Enten må jeg få at vide af Sundhedsstyrelsen, at jeg skal kunne garantere, at det kan nå blive brugt inden udløbsdato, eller også skal jeg få at vide, at jeg altid skal sørge for at overholde subsitutionsreglerne. For det kan simpelthen ikke lade sig gøre altid at overholde begge dele,” siger Lars Walmar Lundager.

Han fortæller, at hvis han skal kunne garantere, at ingen patienter risikerer at få for gammel medicin, så skal han ikke få leveret lægemidler, som har under 12 måneder til udløbsdato. En praksis, der i øvrigt gør sig gældende i Sverige, Norge og Finland. Lars Walmar Lundager mener derfor, at vi i Danmark, lidt sat på spidsen, hiver lægemidler op ad skraldespanden, som er blevet kasseret af de andre nordiske lande.

Ved folk det overhovedet?

Et af de store problemer er dog, at folk i Danmark sandsynligvis ikke er klar over, at de risikerer at tage for gammel medicin - noget, der i værste tilfælde kan betyde, at medicinen har mistet sin effekt.

Kim Helleberg Madsen fortæller, at de i Sundhedsstyrelsen har set på, hvor mange klagesager man har fra patienter i forhold til den skitserede problemstilling, og at det viser sig, at kun ganske få har rejst den kritik - altså at de har fået udleveret lægemidler, som de ikke kan nå at bruge inden udløbsdatoen overskrides.

Men med al respekt – hvor mange tror du rent faktisk tjekker det?

”Vi har ikke nogen undersøgelser af, hvorvidt folk er opmærksomme på det med udløbsdatoen, men vi har ingen indikationer fra klagesager eller andet på, at der skulle være tale om et stort problem,” siger Kim Helleberg Madsen.

Medicin i Danmark bliver som regel billigere og billigere, jo tættere det kommer på at blive for gammelt. Det sker ud fra devisen om, at det som leverandør selv sagt er bedre at sælge medicinen billigt end at risikere at ende i en situation, hvor man ender med at skulle kassere den og dermed få en regning for at destruere det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også