Regionrådsformand vil lægge pres på medicinalindustrien

Danske Regioner vil ifølge formand Bent Hansen nu lægge en mere barsk kurs over for lægemiddelindustrien, når det kommer til prisforhandlinger på ny medicin.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Han sagde det sidste forår, og nu siger han det igen. Regionrådsformand Bent Hansen (S) vil presse medicinalindustrien til at sætte priserne på eksempelvis hepatitis C-medicin ned.

"Priserne og kalkulerne i forhold til, hvad det har kostet at udvikle præparaterne, er ikke rimelige. Derfor bliver vi nødt til at tage fløjshandskerne af og være betydeligt mere barske i den måde, vi samarbejder og lægger arm med virksomhederne på. I dag siger vi bare »ja« og betaler. Men vi er nødt til at begynde at tale om det og sammen med staten lægge maksimalt pres på virksomhederne med budskabet om, at det altså er alt for dyrt," siger han til Berlingske.

Udover den effektive, men dyre hepatitis-behandling er det også kræftbehandlingen, der løber op. Samlet skønner regionerne, at man bevæger sig mod et minus på 800 mio. kr. i år på medicinkontoen.

Hos producenterne gør man opmærksom på, at medicinens andel af de samlede sundhedsbudgetter er faldet fra 14 til 12 pct. i de senere år, og Lægemiddelindustriforeningen argumenterer, at man bør se ny medicin som en investering, der reducerer de samlede sundhedsudgifter på lang sigt.

 Bent Hansen: Vi vil kigge på medicinpriserne

 Lif: Det er støj fra Bent Hansen

 Hækkerup vil ikke have nationalt prioriteringsinstitut

 Nyt politisk sværdslag om kræftmedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også