Canadiere øger prisen for prostatacancermiddel

Valeant ender med en større regning for at købe det omstridte biotekselskab Dendreon end først antaget.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Det canadiske medicinalselskab Valeant Pharmaceuticals ender med en regning på 400 mio. dollar (2,6 mia. kr.) for købet af det nu hedengange Dendreon, der sidder på prostatacancermidlet Provenge og andre mindre aktiver.

Oprindeligt bød Valeant 296 mio. dollar for aktiviteterne, men siden meldte advokater omkring konkursboet i Dendreon, at der var "adskillige" andre interesserede, og så løftede Valeant sit bud til 400 mio. dollar.

Tirsdag udløb den officielle tilbudsperiode på aktiviteterne i Dendreon, og her var der imidlertid ingen kvalificerede bud ud over Valeants, og dermed ser Dendreon ud til at blive afviklet uden auktion over aktiviteterne.

Dendreon gik konkurs sidste år efter lang tids nedtur og mangel på finansiering.

Valeants køb af Dendreon-aktiviteterne ventes færdiggjort i slutningen af februar, fremgår det af en meddelelse fra selskabet fra sent tirsdag.

Provenge blev for nogle år tilbage brugte som reference, når analytikerkorpset skulle udforme estimater for salgspotentialet for Bavarian Nordics prostatakræftmidddel, Prostvac. Bavarian er i færd med udviklingsfase 3-studier med Prostvac og oplyste sidste år, at selskabet fører drøftelser med mulige partnere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også