Tidligere Dendreon-boss starter nyt biotekselskab

En tidligere topchef for det meget omdiskuterede kræftselskab Dendreon Corporation starter nu et nyt biotekselskab, der vil fokusere på proteinbaserede lægemidler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et nyt, amerikansk biotekselskab med prominente navne fra bl.a. Dendreon og Amgen i spidsen ser snart dagens lys. Det skriver netmediet BioSpace.

Den tidigere adm. direktør for Dendreon, Mitchell Gold, har ifølge mediet indsendt en såkaldt ”Notice of Exempt Offering of Securities” til den amerikanske Securities and Exchange Commission for et nyt selskab kaldet Alpine Immune Sciences.

Det er en metode til oprettelse af et selskab i USA, hvorigennem man kan sælge aktier for op til 1 mio. dollars hvert år på tværs af de amerikanske stater uden at skulle lade sig børsnotere. Denne mulighed udnyttes ofte netop af opstartsselskaber.

Selskabet vil da også netop rejse 1 mio. dollars på denne måde, men herudover får det også en kapitalindsprøjtning på 1,3 mio. dollars i en seed-investering fra Alpine BioVentures – et investeringsselskab, som Mitchell Gold oprettede i 2013, efter han forlod Dendreon Corporation i 2012.

Dendreon, som nok er bedst kendt for at udvikle prostatakræftbehandlingen Provenge, der er en væsentlig rival til danske Bavarian Nordics kræftvaccine Prostvac, blev erklæret konkurs i november 2014. Selskabet har dog annonceret, at man vil forsøge sig med en rekonstruktion.

 Bavarian-rival i enorme gældsproblemer 

 Medicinalselskab laver en 'omvendt' OW Bunker 

 Presset Bavarian-rival får ny topchef 

Fokus på kræft

Mitchel Gold oprettede investeringsselskabet sammen med den tidligere investeringsanalytiker David Miller, og han er også listet som en del af ledelsen i det nye biotekselskab sammen med Gold og to tidligere Amgen-forskere, Michael Kornacker og Ryan Swanson, som begge forlod det amerikanske kræftselskab i december 2014.

Ifølge BioSpace er det endnu sparsomt med informationer om det nye selskab, men de indleverede papirer afslører dog, at selskabet vil fokusere på "rekombinante proteinbaserede behandlinger".

Dette område indenfor medicinsk udvikling dækker bl.a. over antistoffer til behandling af kræft, og det er også det område de to tidligere Amgen-forskere har arbejdet med.

 Tidligere Dendreon-CEO starter ny biotek-fond 

 Valeant køber omstridt kræftmiddel 

 NICE: Dendreons prostatakræftvaccine er for dyr

Læs artiklen fra BioSpace her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også