Allergi-kamp skærper til

ALKs franske konkurrent Stallergenes går nu i gang med at udvikle en ny form for allergibehandling i tabletform.  
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten

Franske Stallergenes, som er ALK store konkurrent, forfølger nu muligheden for at udvikle allergibehandling i tabletform, som bygger på det belgiske biotekselskab Actogenixs formuleringsteknologi, oplyser Stallergenes i en pressemeddelelse.

De to selskaber indgik i december 2013 et samarbejde om forskning og udvikling af nye allergimidler til oral indtagelse, og det er den aftale, som Stallergenes nu drager nytte af.

Stallergenes og Actogenix har allerede gennemført et såkaldt ”Proof of Principle” studie i prækliniske modeller for at validere Actogenixs teknologi i forhold til allergi.

"Efter det første studie er vi sikre på, at den førsteklasses teknologiske platform, som Actogenix udbyder, er et innovativt gennembrud som gør, at vi kan tilbyde målrettet allergibehandling og yderligere øge effektiviteten af immunterapi mod allergi," siger Philippe Moingeon, senior vicepræsident for forskning og farmaceutisk udvikling i Stallergenes.

 Analytiker: Sværere konkurrence for ALK mod Stallergenes i Japan 

 ALK-rival indgår tabletsamarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu