Stigende antal indberetninger om fejl på lægemidler

Sundhedsstyrelsen modtog i 2013 det hidtil højeste antal indberetninger om produktfejl på lægemidler.

Flere og flere melder om fejl på lægemidler i Danmark.

I 2013 modtog Sundhedsstyrelsen 446 indberetninger om produktfejl på lægemidler i 2013. Det er det højeste antal indberetninger, som er registreret. Det fremgår af Årsrapport for produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler 2013, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort.

I 2012 lå antallet på 374, og det betyder dermed en stigning i 2013 på 19 pct. Siden 2008 er antallet af indberetninger steget hvert år.

Den største del af indberetningerne kom i 2013 fra virksomheder og myndigheder, og de handlede primært om fejl på emballage og pakningsmaterialet, at der har været afvigelser fra de specifikationer, lægemidlet er godkendt med, eller at der har været en forurening i produktet.

I 61 tilfælde har sundhedsstyrelsen tilbagekaldt produkterne fra det danske marked, hvilket svarer til 14 pct. Det er et lavere procentmæssigt antal end i de fem foregående år. I 2012 førte 21 pct. af indberetningerne til tilbagekaldte midler.

 Danskerne vil have ny og gratis medicin

 Stigning i antallet af afslag om generelt tilskud

 Sundhedsstyrelsen vil diskutere omlægning af medicintilskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også