Aktivistisk milliardær opfordrer til opdeling af Amgen

Milliardæren Daniel Loeb har tidligere været ude med riven over for Sony i forhold til opsplitning af selskabet, og nu har den aktivistiske investor vendt samme kritik mod Amgen.
AF RITZAU FINANS

Den aktivistiske investor og milliardær Dan Loeb har vendt sit skyts mod den amerikanske medicinalgigant Amgen, som Loeb mener bør dele sig i to for at skabe værdi for aktionærerne.

Det skriver Financial Times.

I et brev til investorerne i sit selskab Third Point, har Daniel Loeb udtalt, at Amgen handles for en markant rabat i forhold til lignende selskaber, på grund af en oppustet omkostningsstruktur, dårlige afkast fra forskning og et tvivlsomt opkøb af selskabet Onyx for 9 mia. dollar i 2013.

Af disse årsager vil Loeb, gennem Third Points aktiepost i Amgen, forsøge at presse ledelsen i selskabet til at overveje en opsplitning af forretningen. Dermed ligger Loeb sig i kølvandet på andre aktivistiske investorer, der har fremsat lignende krav til kriseramte amerikanske virksomheder, i håb om et hop i selskabernes aktiekurser.

I sidste måned bøjede eBay sig således fra Carl Icahns krav om et frasalg af betalingstjenesten PayPal, mens DuPont gav efter for Nelson Peltz' opfordring til en opsplitning.

Ifølge Daniel Loeb bør Amgen blive delt op i en moden forretning, der skal fokusere på omkostningsbesparelser og øget cash flow, mens et vækstselskab skal fokusere på produktudvikling og innovation.

 Bør Amgen splittes op i to?

 Amgen slår forventninger og skærer ned

 Amgen køber sig ud af GSK-aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også