Bør Amgen splittes op i to?

Ifølge analytiker giver det god mening at splitte biotekgiganten Amgen op i to selskaber. Det er der særligt én årsag til.

Står det til finanshuset Bernstein, burde Amgens bestyrelse seriøst overveje at splitte selskabet op i to, ligesom man blandt andet har set Abbott Laboratorties gøre det. Det skriver FierceBiotech.

"Vi tror, to særskilte selskaber kan skabes relativt baseret på Amgens portefølje; Ét relativt stabilt selskab med høje marginer og lave omkostninger og et selskab, der bruger langt flere penge (relativt set), som vil være drevet af videnskabelige vækstprodukter, indeholdende nogle, eller alle, af de nyligt lancerede produkter samt fremtidens pipeline,” skriver Geoffrey Porges, analytiker i finanshuset Bernstein, ifølge FierceBiotech.

Årsagen skulle være, at der den vej igennem ville kunne skabes langt mere værdi for aktionærerne.

Ifølge FierceBiotech har Amgens topchef, Robert Bradway, dog hidtil valgt en helt anden vej. Han har i stedet valgt at foretage flere opkøb og samtidig have fokus på indgåelse af partnerskaber, ligesom han har fastholdt forholdsvis høje R&D-udgifter. Udgifter, der vel at mærke bredt set overgår Big Pharmas til det selvsamme.

I dag udgøres det gamle Abbott Laboratories af Abbott og AbbVie.

Læs historien fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også