AstraZeneca styrker Cambridge-samarbejde

AstraZeneca har indgået fire nye samarbejder med Cambridge Universitet. Som en del af det nye samarbejde åbner medicinalkoncernen op for sin pipeline.

Den svensk-britiske medicinalkoncern AstraZenecas afdeling for biologisk F&U, MedImmune, har indgået en ny samarbejdsaftale med Cambridge Universitet.

Selskabet er allerede solidt etableret i den engelske by, hvor topchefen Pascal Soriot i sommeren 2013 valgte at flytte selskabets hovedkvarter til og desuden oprette et nyt F&U-center - alt sammen den centrale del af hans 2,5 mia. dollar dyre omstrukturering af AstraZeneca.

Nu styrkes forgreningen ud i det akademiske miljø altså - via fire nye samarbejder.

Åbner op

Det drejer sig dels om et treårigt samarbejde om neurovidenskabelig forskning, hvor fokus blandt andet er på Alzheimer, Parkinsons og multipel sclerose. Derudover åbner AstraZeneca også op for adgang til nøglemidler, der er i selskabets pipeline, såsom EGFR-hæmmeren AZD9291 til behandling af ikke-småcellet lungekræft, livmoderkræftmiddelkandidaten olaparib og en række andre lægemiddelkandidater, der tager udgangspunkt i enzymhæmmere.

Endelig oprettes der også et Ph.D.-program og et mentorprogram.

""I en verden, hvor partnerskaber og samarbejder driver medicinsk innovation, giver en forstærkning af vores rødder i det pulserende life science-økosystem i Cambridge overbevisende fordele til AstraZeneca. De nye aftaler vil ikke kun bringe vores teams tættere på akademiske forskere ved University of Cambridge i verdensklasse, men vil også give os mulighed for aktivt at støtte udviklingen af ​​den næste generation af førende forskere lige her i Storbritannien," udtaler Mene Pangalos, Executive Vice President for innovative lægemidler og tidlig udvikling hos AstraZeneca, i en pressemeddelelse.

 AstraZeneca indgår fem-årig aftale i ny "hjemby"

 AstraZeneca går i laboratoriet sammen med britiske akademikere

 AstraZeneca forsøger sig med virtuel F&U

 Medicinalkæmpe flytter forskning og hovedkvarter til Cambridge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også