Dollarmedvind til Novo Nordisk

Det begynder at ligne en markant opjustering til danske Novo Nordisk i kølvandet fra de stigende dollarkurser.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Novo Nordisk har i de senere år været i valutakursmodvind med en svag dollar, men det har i den grad ændret sig i år med en stigende dollarkurs.

Siden Novo Nordisks seneste regnskabsperiode udløb 30. juni, er dollaren steget med 7,6 pct. Novo skriver i sit årsregnskab, at en stigning på 5 pct. på årsbasis giver 1,3 mia. kr. på driftsindtjeningen. Hvis dollaren holder sit nuværende niveau, kan selskabet ifølge Berlingske Business imødese valutamedvind på 988 mio. kr.

Dermed begynder det at ligne en opjustering ved det kommende kvartalsregnskab 30. oktober.

"Med de valutakurser, vi har set, kan jeg meget vel forestille mig, at de opjusterer forventningerne i danske kroner ved deres næste kvartalsregnskab. Min model peger mod mindre valutamodvind for hele 2014, end Novo Nordisks seneste forventninger viser," siger Novo-analytiker hos Nykredit, Kresten Johnsen, til Berlingske Business.

 Svageste salgsvækst i over 10 år får Novo til at nedjustere

 Novo: Vækst skal komme fra markedsandele, ikke pris

 Her er Novos stopklods 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også