Takeda idømt millionerstatning for diabetespille

Japanske Takeda skal betale kvinde millionbeløb, da hun hævder at have fået kræft af at bruge diabetesmidlet Actos.
Foto: Takeda/ PR
Foto: Takeda/ PR

Det japanske medicinalselskab Takeda må igen punge ud i forbindelse med sit diabetesmiddel Actos.

Selskabet er nemlig blevet dømt til at betale en kvinde mere end 2 mio. dollar, som hævder at have fået kræft i blæren af at bruge midlet. Det skriver Bloomberg.

En jury i Philadelphia brugte mere end fem timer på at diskutere sig frem til afgørelsen om, at Takeda havde undladt at oplyse kvindens læge om risikoen for at udvikle kræft ved brug af Actos.

"De har klart forsømt at advare, og det forårsagede hende klart skade," lød juryens afgørelse, mens kvindens advokat kalder dommen for retfærdig. Takeda selv er ikke enige i dommen.

"Takeda er respektfuldt uenige i dommen, og vi agter at udfordre afgørelsen," skriver vicedirektør i Takeda, Kenneth D. Greisman, til mediet.

Det er ikke første gang, Takeda er kommet i forbindelse med diabatesmidlet Actos. I april blev selskabet idømt en gigantbøde på 6 mia. dollar - mere end 35 mia. kr. - for at skjule kræftrisici ved Actos.

 Takeda og Lilly undgår ikke milliardbøde

 Takeda og Lilly får bøde på 49 mia. kr. 

 Diabetesmiddel indikerer effekt mod Alzheimers

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også