Analytiker: Stadig masser af potentiale for Imvamune

Selvom en kontrakt med de amerikanske sundhedsmyndigheder nu er opfyldt, er der ingen grund til at tro, at den bliver den sidste, som Bavarian Nordic henter hjem fra USA, vurderer senioranalytiker hos Jyske Bank Frank Hørning Andersen.
Foto: Bavarian Nordic, PR
Foto: Bavarian Nordic, PR

For de amerikanske myndigheder har nemlig tilkendegivet, at de ønsker at købe endnu flere doser af koppevaccinen Imvamune, og samtidig er Bavarian på vej med en frysetørret version af vaccinen, der vil have længere holdbarheden.

"Vi er stadig forventningsfulde fremadrettet. Vi kommer dels til at se en lukning af hullet i form af andre kontrakter, hvor man forsyner amerikanerne med flydende Imvamune frem mod den frysetørrede version, og dels kommer vi til at se amerikanerne købe ind af den frysetørrede version," siger senioranalytikeren.

Det var ventet, at sundhedsmyndighederne i USA ville benytte sig af den anden option i kontrakten til en samlet værdi af 228 mio. dollar. Det modsatte ville have været mere overraskende - og have haft større konsekvenser på bundlinjen, lyder det fra Frank Hørning Andersen. Anden option omhandler fire millioner doser af vaccinen og har en værdi af 118 mio. dollar.

Hul på Europa

Bavarian Nordic er samtidig i færd med at sælge Imvamune til andre lande, påpeger senioranalytikeren. Det gælder eksempelvis en mindre kontrakt med de canadiske myndigheder.

"I første omgang er det amerikanernes indkøb af Imvamune, der har drevet det, men der er også blevet lavet mindre kontrakter med andre lande, og kan der blive taget hul på Europa også, så vil det blive interessant," mener Frank Hørning Andersen.

Han peger på, at amerikanerne har lagt 1 mio. dollar til forskning i, hvordan man øger holdbarheden i den frysetørrede version til op til ni år - og dermed nedbringe omkostningerne per person.

"Det kan være drivende for, at andre lande også begynder at tage imod," siger senioranalytikeren.

Den frysetørrede version af Imvamune, der er udviklet under den amerikanske regerings "Project BioShield" til udvikling og indkøb af lægemidler og vacciner til beskyttelse af den amerikanske befolkning mod bioterrorangreb, er klar til levering i enten 2015 eller 2016.

 Bavarian: Vi gør klar til næste skridt

 Bavarian lander ny kæmpe-ordre på koppevaccine

 Jyske: Ny Bavarian-kontrakt mere værd end ventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også