Dødsfald får Sundhedsstyrelsen til at opfordre til øget sikkerhedsfokus

To dødsfald hos ældre patienter får nu Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen til at opfordre til et øget sikkerhedsfokus på patienter i behandling med tre blodfortyndende midler.

Patientombuddet har inden for de sidste seks måneder modtaget to hændelser, hvor ældre patienter, i behandling med de nye orale antikoagulantia og med nedsat nyrefunktion, dør af massive blødninger under eller efter operation, og det betyder, at man sammen med Sundhedsstyrelsen nu kommer på banen.

"Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen opfordrer til et øget sikkerhedsfokus på patienter i behandling med antikoagulerende præparater. Alle faktorer, der kan have indflydelse på blødningsrisikoen ved behandlingsstart og kirurgiske indgreb, bør overvejes," står der således i en OBS-meddelelse til Dansk Patient Sikkerheds Database.

Det er blodfortynderne Eliquis, fra Bristol-Myers Squibb, Pradaxa, fra Boehringer Ingelheim, og Xarelto, fra Bayer, der er tale om.

 Boehringer vildledte i blodfortynder-reklame

 Mistanke til Bayers blodfortynder stiger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også