Sanofi øger marginalt og opjusterer

Valutamodvinden har været kraftig for franske Sanofi i andet kvartal, der dog stadig ser en særdeles pæn vækst inden for diabetes. Selskabet opjusterer forventningerne til helåret.

Den franske Novo-rival Sanofi oplevede i andet kvartal en mild vækst, der blev betragtelig dæmpet af valutakursmodvind.

Omsætningen steg således med 0,9 pct. til 8,075 mia. euro, mens udviklingen i valutakurserne, især euro over for dollaren, kostede 5,5 procentpoint på væksten.

Målt i faste valutakurser steg omsætningen i diabetesdivisionen 16,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Toplinjen endte på 1,788 mia. euro, hvilket hovedsageligt er drevet af supersællerten Lantus, der steg med 16,3 pct. til 1,557 mia. euro. På det vigtige amerikanske marked steg salget af Lantus med 20 pct.

Mild stigning for Zealand-middel

Salget af det Zealand Pharma-udviklede Lyxumia, der er en konkurrent til Novo Nordisks guldæg Victoza, udgjorde i kvartalet 6 mio. euro, hvilket er en anelse højere end salget i det foregående kvartal, der nåede 5 mio. euro.

Selskabets samlede bruttofortjeneste steg med 2,3 pct. til 5,538 mia. euro, mens driftsresultatet øgedes med 6,0 pct. til 2,145 mia. euro. Nettoindtjeningen endte på 1,537 mia. euro, hvilket var en stigning på 3,9 pct.

Udviklingen i andet kvartal får samtidig den franske medicinalkoncern til øge forventningerne til helårets indtjening. Der ventes nu en fremgang i resultatet per aktie på 6-8 pct. fra tidligere 4-7 pct. i forhold til 2013.

 Novo-rival vil sige farvel til superbrands

 Insulinmarked ses mere end fordoblet i 2020

 Novo-analytikere ser tocifret markedsvækst i insulinsalg

 Sanofi trækker sig fra kræftsamarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også