Medie: AbbVie får Shire til forhandlingsbordet

En aftale mellem AbbVie og Shire ser ud til at være kommet tættere på. Selskaberne har nu været ved forhandlingsbordet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Irske Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen har sat sig til forhandlingsbordet med AbbVie. Det skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder. Efter artiklens offentliggørelse har Shire selv i en meget kortfattet meddelelse bekræftet, at mødet har fundet sted.

"En yderligere opdatering vil komme, når det er passende," påpeger Shire.

Bloombergs kilder angiver dog samtidig, at der er tale om forhandlinger på et tidligt stadie. De to parter har indledt forhandlinger, efter AbbVie tilbage den 8. juli for fjerde gang bød på Shire. Buddet lød ved den lejlighed på 30,1 mia. pund fordelt som 22,44 pund kontant og 0,8568 Abbvie-aktier per aktie - svarende til 51,15 pund per aktie. Buddet er 11 pct. højere end det seneste bud, som faldt 23. juni.

Ifølge Bloomberg er det dog fortsat langt fra sikkert, at AbbVie får held med at købe Shire.

Et opkøb af Shire vil kunne gøre, at AbbVie kan ændre sit officielle hovedkvarter til Storbritannien, og det kan nedbringe skatteprocenten fra 22 til 13 pct. ifølge selskabet.

Læs meddelelsen fra Shire her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også