Endnu et selskab køber sig til skattefordele

Irske Cosmo Technologies er det seneste europæiske selskab, der er kommet i en amerikansk virksomheds søgelys pga. de åbenlyse skattefordele, som selskaber kan opnå i især Irland og Storbritannien. Selskabet fusionerer nu med en amerikansk rival.
Foto: Leonello Calvetti, Science Photo Library
Foto: Leonello Calvetti, Science Photo Library

Pfizer har forsøgt at gøre det. Abbvie forsøger stadig at gøre det. Og Medtronic er rent faktisk lykkes med det.

Listen over amerikansk-baserede selskaber, som ønsker at opkøbe eller fusionereeuropæiske firmaer for at opnå de markante skattefordele som følger med en adresse i f. eks. Irland eller England, bliver længere og længere. Og nu har et nyt amerikansk selskab meldt sig på banen.

Salix Pharmaceuticals, der udvikler lægemidler mod mavetarm-sygdomme, har således annonceret, at man fusionerer med irske Cosmo Technologies Limited. Det skriver Bloomberg.

Efter fusionen vil Salix Pharmaceuticals blive et datterselskab til Cosmo Technologies og flytte sit hovedkvarter til Irland, for at opnå de skattefordele som landet tilbyder. Cosmo Technologies Limited er en afdeling i den italienske koncern Cosmo Pharmaceuticals SpA.

”Den nye virksomhedsstruktur øger vores evne til at konkurrere om licensaftaler og opkøb væsentligt, og den forbedrer økonomien i fremtidige forretningsudviklingsmuligheder for Salix,” udtaler selskabets adm. direktør Carolyn Logan ifølge Bloomberg i en pressemeddelelse.

Aktionærerne i det amerikanske selskab får en aktie i det nye selskab per nuværende aktie, og de vil samlet eje ca. 80 pct. af det nye selskab, når handelen efter alt at dømme går igennem i fjerde kvartal af indeværende år.

 AbbVie åbner døren for fjendtlig overtagelse 

 AbbVie vil mindske afhængighed med Shire-opkøb 

 Bør Pfizer gå efter BMS? 

 Politisk røre kan skvulpe ekstra til opkøbsbølge  

Læs artikel fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også