Lundbeck overvejer partnerskab med AstraZeneca

En lægemiddelkandidat i AstraZenecas pipeline har vakt Lundbecks interesse, der nu overvejer et partnerskab med den svensk-britiske kæmpe.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR
Af Ritzau Finans

Lundbeck overvejer et partnerskab med AstraZeneca om en lægemiddelkandidat til behandling af Alzheimers sygdom.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til et interview med Lundbecks forsknings- og udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen.

AstraZeneca har haft lægemiddelkandidaten AZD3293 igennem den midterste kliniske fase 2 til behandling af Alzheimers sygdom, og Lundbeck er i færd med at evaluere udviklingsprogrammet op mod sine egne tilsvarende projekter.

Kender til midlet

"Vi har set på det, og vi kender til det, og vi er i færd med at evaluere, hvad vi skal gøre," siger Anders Gersel Pedersen til Bloomberg News.

AstraZenecas administrerende direktør Pascal Soriot oplyste under en præsentation i maj, at selskabet førte drøftelser med en række potentielle partnere til AZD3293.

Selv er Lundbeck i færd med fase 3-studier af Lu AE58054 til behandling af Alzheimers sygdom. Udviklingen sker i samarbejde med partneren Otsuka, og de første resultater ventes i 2017.

 Køber AstraZeneca Lundbeck-partner? 

 AstraZeneca ændrer samarbejde med biotekvirksomhed

 ’Skjult’ diamant i Lundbecks pipeline

 Avis: AstraZeneca var tæt på at købe Forest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også