Patientforeninger fik 9,7 mio. kr. af industrien

27 medicinalselskaber gav i 2013 i alt 9,7 mio. kr. til 27 danske patientforeninger og -organisationer. En enkelt, ny aktør stod for næsten en tredjedel af donationerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Bogudgivelser, oplysningskampagner og rejser og møder med fagligt indhold.

Disse hører til blandt de formål, som medicinalindustrien ifølge Dagens Pharma har støttet i 2013, hvor 27 medicinalselskaber i alt har doneret 9,7 mio. kr. til 27 danske patientforeninger og -organisationer.

Det er en mindre stigning i forhold til 2012, hvor industrien donerede 8,9 mio. kr.

Det er især AbbVie, der har været gavmilde med pengepungen i 2013, hvor man donerede 2.835.000 kr. - mod 1 mio. kr. året før - ligesom selskabet, der støttede otte forskellige patientforeningen og -organisationer, stod bag tre af de fire største enkeltdonationer.

"Opdelingen af Abbot Laboratories og skabelsen af AbbVie trådte i kraft i januar 2013, og derfor har vi haft en ambition om at opbygge vores omdømme og kommunikere, hvem AbbVie er. Det, mener vi, at vi gør bedst ved at skabe relationer til patientforeningerne," siger AbbVies kommunikationschef Danek Olsen til Dagens Pharma.

Den patientforening, der kunne hente mest støtte fra industrien i 2013, var Diabetesforeningen, der samlet modtogog fire lokalforeninger 1.053.865 kr. i støtte fra Novo Nordisk, MSD, AstraZeneca og Sanofi.

Nedenunder ses de fem selskaber, der har doneret mest i løbet af 2013.

1. AbbVie:                    2.835.833 kr

2. Novo Nordisk:         1.017.864 kr

3. Roche:                      958.253 kr

4. AstraZeneca:             950.000 kr

5. Novartis Healthcare:   505.524 kr

 Millioner fra industrien til patientforeninger 

 Novo donerer trecifret millionbeløb til diabetes-fond

 Lundbeckfonden giver penge til diabetesforskning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også