Kampen for at få navlestrengsblodet, som ligger nedfrosset i StemCares frysere, til at give økonomisk gevinst på bundlinjen, fortsætter. 2013 var det sjette år, hvor stamcellebanken måtte sluge et millionminus, og det bliver næppe det sidste år med underskud.

”Vi er selv lidt usikre på det. Det bliver ikke i år, men forhåbentlig næste år,” siger Teddy Jacobsen, formand for Stemcare, til MedWatch om, hvornår koncernen forventer at nå break-even.

Udover at være formand for Stemcare er Teddy Jacobsen direktør i Fonden Af 1. December 1997, som ved udgangen af 2013 havde en egenkapital på 276 mio. kr. Formuen er oprindeligt skabt på baggrund af ejerskab og salg af den bedrageridømte erhvervsmand Klaus Riskærs virksomhed CyberCity, og fonden ejer selskabet CC Holding, som ejer over 90 pct. af Stemcare ifølge erhvervsportalen BiQ.

Den underskudsgivende forretning behøver ikke at være på CC Holdings hænder i længere tid end nødvendigt, fortæller formanden.

”Skulle der komme nogen, som kan bringe det her videre og hurtigere, end vi selv vil kunne gøre, så kunne vi såmænd nok også blive enige om prisen.”

Konsolideringsbølge

CC Holding og Fonden Af 1. December 1997 har ikke den dybe markedsviden inden for stamceller, og det betyder, at ejeren gerne vil løbe med på den konsolideringsbølge, som det europæiske marked oplever i øjeblikket. Men samtidig bliver det svært at slippe selskabet. 

”Vi synes, at det har været væsentligt at sige til vores kunder – vi har trods alt over 10.000 kunder nede i kælderen – at de kan føle sig trygge ved det. Vi vil ikke have, at der kommer en eller anden fra Sicilien og køber vores virksomhed, så han kunne drive det hele fra Palermo. Det er måske lidt dyrt at værne om det, men det har vi besluttet,” fortæller formanden.

Fonden er "ingen venturefond", som han betegner det og går derfor efter at gøre en forskel i stedet for et stringent fokus på at generere kapital. Det mål opfylder stamcellebanken. StemCare foretog i maj 2013 en aktieemission, der tilførte den private stamcellebank 17 mio. kr. i ny kapital og gjorde CC Holding til storaktionær. Den negative egenkapital blev genetableret, og der blev midler til den fortsatte drift.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi sælger mindre, end vi gjorde for nogle år siden. Det var, da krisen trådte ind. Vi har været lidt hårdere ramt end mange steder i Europa. Salget er gået 30 pct. tilbage,” siger Teddy Jacobsen.

Underskuddet for StemCare A/S, hvor resultatet for de to datterselskaber StemCare Danmark og Biobank Danmark ikke indgår, lyder på 8,5 mio. kr., mens omsætningen landede på 6,1 mio. kr. Reelt er det ifølge formanden lidt mindre, når man ser bundlinjen sammen med datterselskabernes resultater. Men koncernen er uanset hvad blevet påvirket af et vigende europæisk marked og tilbageholdenhed med stamceller på det danske hjemmemarked.

Meget dyrt

StemCares ekspansionsstrategi skal dog dulme smerten på firmaets svidende bundlinjer, og i 2013 meddelte man, at stamcellebanken var på vej ind på det svenske marked.

”At have startet sådan noget som StemCare i Danmark er i virkeligheden hovedløst, forstået den vej rundt, at det er meget dyrt at starte stamcellebanker. Det har man oplevet i hele Europa. Problemet er bare, at Danmark er et meget lille hjemmemarked. Det betyder, at de tilhørende investeringer i drift er alt for høje i forhold til kun at sælge i et lille marked som Danmark,” siger Teddy Jacobsen.

StemCare er den eneste aktør, der som privat stamcellebank har fået adgangen ind i Sverige. Fordi både Sverige og Danmark er så relativt små markeder i dansk sammenhæng, forventer han, at StemCare har de gravide kvinder for sig selv. I første omgang gælder det Sydsverige, hvor selskabet i de indledende runder har oplevet en betydelig interesse.

”Vores store udfordring er logistik. Vi har vores egen jordemor tilstede ved en hvilken som helst fødsel, og jeg skulle hilse og sige, at Sverige er noget større end Danmark,” siger Teddy Jacobsen og tilføjer:

”Lige så snart, vi annoncerer, at vi vil dække yderligere op i Sverige, så skal vi lige tage en dyb indånding, for så koster det noget. Men sådan må det være.”

Er det her forretningsområde overhovedet et, som folk vil bruge penge på fremadrettet?

”Ja, hvis vi går år tilbage, var det jo faktisk en fornuftig forretning, da der var en anden volumen. Det er – som alle mulig andre områder – noget, der er i bevægelse.”

”Den ultimative tendens er, at basisproduktet bliver at tilbyde opsamlingen (af blod og væv, red.), og i virkeligheden skal ben nummer to være oparbejdning af stamcellerne, så du direkte er leverancedygtig til en operation til et sygehus. Det ser man allerede i USA, og det er nok den rigtige vej at gå.”

Og de store gennembrud er ved at vinde frem og vinde indpas i danskernes bevidsthed, fortæller Teddy Jacobsen. Det gælder blandt andet Jyllands-Postens omfattende dækning af Danmarks første donorbarn, Freja, som i begyndelsen af 2014 skulle donere knoglemarv til sin syge bror Anders. 

 Stemcare på stamcellejagt over sundet 

 ’Riskær-fond’ overtager stamcellebank 

 Tom pengekasse i stamcellefirma