Lundbeck: Northera koster i 2014 - bidrager fra 2016

Får Lundbeck held til at overtage Chelsea Therapeutics og rettighederne til det nyligt godkendte produkt Northera, så vil det bidrage positivt til pengestrømmene i 2015 og 2016.
Foto: Lundbeck, PR
Foto: Lundbeck, PR
Af Ritzau Finans

Til gengæld vil det reducere såvel pengestrømme som driftsindtjeningen EBIT i 2014.

"Hvis handelen går igennem, venter vi en lancering i tredje kvartal, om end der er risiko for, at det bliver fjerde kvartal. Men forudsætter vi, at det bliver tredje kvartal, så vil vi i have meget begrænset salg, mens omkostningerne til lanceringen vil udgøre omkring 500 mio. kr.," fortæller koncernfinansdirektør Anders Götzsche på en telekonference.

Af lanceringsomkostningerne vil cirka halvdelen være amortisering, mens resten vil være penge ud af lommen.

"Det betyder også, at hvis handelen går igennem, så kommer der potentielt nye forventninger til 2014, hvor vi sænker EBIT-forventninger,"fortæller Anders Götzsche.

Købet er betinget af, at Lundbeck opnår en majoritet.

Milliardpotentiale

Salgspotentialet for Northera vil Lundbeck endnu helst ikke sætte tal på. Administrerende direktør Ulf Wiinberg kommer dog med nogle indikationer.

"Vi har guidet for potentialet for Xenazine (huntingtonsmedicin, red.) til at være i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. Vi mener, at dette har potentiale til at blive større," siger han.

Northera er ifølge Lundbeck den første og eneste behandling, der er godkendt af FDA, som udviser symptomatisk effekt hos voksne patienter med neurogen ortostatisk hypotension, NOH. Lidelsen forårsages primært af autonomt svigt (Parkinsons sygdom, multipel systemisk atrofi og ren autonom svigt), dopamin beta-hydroxylase mangel og ikke-diabetisk autonom neuropati, skriver selskabet.

Midlet vil styrke Lundbecks neurologiske forretning i USA.

"Der vil væsentlige synergi, når det kommer til målgruppen for receptudskrivningen med Xenazin. Vi ser det samtidig som en relativt lav-risiko-tilbud," siger Ulf Wiinberg.

Northera er godkendt af FDA under forudsætning af et post-markedsføringsstudie, der vil løbe over syv år og koste i størrelsesordenen 80-100 mio. dollar.

 Lundbeck i milliardhandel

 Lundbeck vil fordoble salget i USA

 Lundbeck-partner på opkøb i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også