Lundbeck-partner på opkøb i USA

Otsuka tilbyder ifølge Bloomberg News 8,5 dollar pr. aktie svarende til sammenlagt 886 mio. dollar for Astex, der forsker i lægemidler til behandling af kræft.
Prisen svarer til en præmie på 27 pct. i forhold til slutkursen tirsdag, inden den japanske erhvervsavis Nikkei bragte en artikel om Otsukas planer. Aktien i Astex steg efterfølgende med 24 pct. onsdag til 8,27 dollar.
Otsuka samarbejder med Lundbeck om udvikling af skizofreni- og alzheimersmedicin og de to selskaber markedsfører i fællesskab det langtidsvirkede skizofrenimiddel Abilify Maintena.