Pfizer lidt bedre ud af første kvartal end ventet

Medicinalgiganten Pfizer, der som bekendt forsøger at købe AstraZeneca, kommer lidt bedre end ventet ud af første kvartal 2014.
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske medicinalkoncern Pfizer kom ud af første kvartal med et justeret overskud per aktie på 57 cent - lidt bedre end konsensus ifølge Bloomberg News om et overskud på 55 cent per aktie.

Resultatet er også bedre end i første kvartal sidste år, da overskuddet var på 51 cent per aktie, selvom omsætningen i perioden faldt til 11,35 mia. dollar fra 12,41 mia. dollar, svarende til et fald på 8,5 pct.

Pfizers bedst sælgende lægemiddel var i første kvartal Lyrica, der solgte for 1150 mio. dollar, svarende til en fremgang på 8 pct., efterfulgt af Prevnar med et salg på 927 mio. dollar og Enbrel med 914 mio. dollar.

Af andre lægemidler kan nævnes et salg af Celebrex på 624 mio. dollar, Lipitor med 457 mio. dollar og Viagra med 374 mio. dollar. Salget af disse tre lægemidler faldt med henholdsvis 4 pct., 27 pct. og 19 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også