Handelsbanken skeptisk over for Lundbeck-aktien
Handelsbanken lader sig ikke overbevise af aktiemarkedets tillid til Lundbeck-aktien over den seneste tid.
Medicinalselskabet er steget fra kurs 132 til 168 på mindre end to måneder, men det ændrer ikke meget på Handelsbankens skepsis.
Bankens analytikere sænker sin anbefaling fra "reducér" til "sælg", omend kursmålet dog løftes til 133 kr. fra 113 kr.
"Vi ser en vis sandsynlighed for at investorerne snart igen vil begynde at fokusere mindre på nyhedsstrømmen og mere på Lundbecks indtjening, som står over for et kraftigt fald over de næste par år og prisfastsættelsen, som efterhånden er blevet temmelig anstrengt," skriver Handelsbanken torsdag morgen.
Ifølge bankens beregninger handles Lundbeck til en værdi på 60 gange det ventede overskud i 2014.
23 Parkinsons-lægemidler i amerikansk udvikling
Lundbeck-samarbejde kan føre til nye partnerskaber
Relaterede artikler
23 Parkinsons-lægemidler i amerikansk udvikling
For abonnenter