RADS-formand vil have tydelige anbefalinger

Den nye formand for RADS vil gøre anbefalingerne tydeligere, så man ikke fremadrettet kommer med anbefalinger, der kan fortolkes forskelligt ude i regionerne.
Foto: Takeda/ PR
Foto: Takeda/ PR

Den nytiltrådte formand for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), Jørgen Schøler Kristensen, vil gøre op med tvetydige anbefalinger, der medfører forskellig fortolkning i regionerne. Det skriver Dagens Pharma.

”Vi skal arbejde for, at anbefalingerne, når det overhovedet er muligt, gøres klare og præcise, men samtidig må vi erkende, at i takt med, at RADS har bevæget sig ind i vurderingen af kræftmedicin og medicin, som anvendes i primærsektoren, har det resulteret i anbefalinger, som kan fortolkes forskelligt,” siger Jørgen Schøler Kristensen til Dagens Pharma.

Den nye formand påpeger endvidere vigtigheden af, at man som patient, uanset den region man bor i, kan være sikker på, at man bliver tilbudt den bedst mulige behandling. Han påpeger samtidig, at økonomien er sekundær, fordi det er Amgros, regionernes medicinindkøbsselskab, der tager sig af den slags.

Læs hele historien fra Dagens Pharma her (log-in påkrævet)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også