Tyske Merck: Klar til nye opkøb

Det tyske medicinalselskab Merck KgaA er klar til opkøb i den helt store klasse, lyder meldingen fra topchef Karl-Ludwig Kley.

Tyske Merck KgaA kan investere et kæmpebeløb i nye selskaber, hvis det er det, man ønsker. Det skriver Reuters.

"Vi kan let investere et stort, encifret milliardbeløb i dollar, uden at det udfordrer vores gode rating," siger Karl-Ludwig Kley, adm. direktør i Merck KgaA til det tyske Handelsblatt, ifølge Reuters.

Det har tidligere været fremme, at netop Merck KgaA særligt kigger på at øge den amerikanske del af forretningen, der kun fylder omkring 20 pct. Det skal ske igennem opkøb og skal bringe koncernen tættere på konkurrenterne, hvor den amerikanske del af forretningen for de fleste udgør 50 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også