Forskere på Hvidovre Hospital sadler om i forhold til ambitionen om at skabe en kunstig bugspytkirtel til gavn for diabetespatienter. Det skriver Dagens Pharma.

Sporskiftet består i at tilføje hormonet glukagon, der kan regulere effekten af insulin, når blodsukkeret falder. Det kan samtidig vise at blive en konkurrencefordel for danske virksomheder. Blandt andre Zealand Pharma og Novo Nordisk er langt fremme på områder, der vil kunne få betydning for udvikling efter sporskiftet.

”Vi er ved at skifte retning, for vi tror på, at nøglen til succes ligger i en kombination af insulin og glukagon. I Danmark har vi en stor viden indenfor dette felt, og vi håber at kunne få et lille forspring i den internationale konkurrence ved også at satse på glukagon,” siger overlæge på Hvidovre Hospital, Kirsten Nørgaard, til Dagens Pharma.

Kan bringe forskere tilbage i front

Det kræver dog, at man får glukagon til at fungere i et lukket kredsløb, hvor en pumpe fungerer som kunstig bugspytkirtel. Lige nu findes hormonet kun i pulverform, men Zealand Pharma har præsenteret lovende resultater for en flydende variant, der håbes at være klar i 2018.

Novo Nordisks ultra-hurtigtvirkende insulin-projekt med navnet ’Faster-acting insulin aspart’, der er i fase tre, kan også vise sig at få stor betydning for forskerne i Hvidovre. En anden stor udfordring er nemlig forsinkelser på vævssukkerværdierne fra sensorerne i de kunstige bugspytkirtler.

De kan være op til 20 minutter gamle, men Novo Nordisk nye produkt vil kunne være med til hurtigere at sikre den rette værdi. Den mange år gamle ambition om at skabe en kunstig bugspytkirtel har ifølge Kirsten Nørgaard lange udsigter, men hvis både Zealand og Novos produkter holder kursen, så kan det bringe forskerholdet tilbage helt fremme i kapløbet om at skabe pumpen.

13 bugspytkirtler under udvikling

Kan Cytovacs immunterapi blive en 'game-changer'?

Novo i pumpe-samarbejde med Roche