Amazon-stifter satser på biotek

Jeff Bezos kaster sig nu over biotek med en trecifret millioninvestering i et amerikansk selskab med fokus på immunterapi til behandling af kræft.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Først var det Washington Times, og nu er det Juno Therapeutics. Amazon-stifter og -topchef Jeff Bezos er ikke bange for at satse sin personlige formue på områder, der ligger et stykke væk fra hans daglige virke.

Mens Washington Times er en forholdsvis kendt aktør, så er Juno ikke ligefrem folke-eje. Biotekselskabet, der fokuserer på immunterapi til behandling af kræft, har dog fået opmærksomhed, efter at den kendte erhvervsmand ifølge FierceBiotech har investeret 137 mio. kr. gennem sit personlige investeringsselskab Bezos Expeditions.

Juno er ifølge FierceBiotech resultatet af nogle af verdens bedste forskere ved Fred Hutchinson Cancer Research Center, Memorial Sloan-Kettering og Seattle Children's Research Institute. Selskabet indlicenserede teknologi fra St. Jude fokuseret på såkaldte kimære antigen-receptorer, som dets grundlæggere mener, kan bruges til at omprogrammere immune T-celler, som derefter kan rettes mod kræftceller.

Ud over de 137 mio. kr., som i øvrigt kommer oven i en nylig serie a-investering på 655 mio. kr, har Juno desuden fået en sværvægter ind i bestyrelsen. Der er tale om den tidligere forskningsdirektør og nuværende præsident for The Rockefeller University, Marc Tessier-Lavigne

 Amerikansk kræftforskning får milliardboost

 Giganter flokkes om cancer-niche 

 Immunterapier kan blive de næste megablockbustere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også